Hvad er Assurance? En dybdegående guide til forståelse af assurance i økonomi og finans

Assurance spiller en væsentlig rolle i modern økonomi og finans. For virksomheder betyder det en øget tillid fra investorer, långivere, kunder og regulatorer. For markederne betyder det stærkere informationsgrundlag, bedre beslutningsgrundlag og potentielt lavere finansieringsomkostninger. Flere interessenter vil have, at information, som ligger til grund for beslutninger, er gennemskuelig, pålidelig og relevant. Dette er essensen af formålet med assurance i dagens erhvervsliv.

I praksis synes mange at kunne forbedre værdien af deres offentlige rapportering ved at bruge assurance til at afspejle styrker og svagheder i processer og data. Når ledelsen investerer i høj kvalitet og gennemsigtighed, styrker det virksomhedens omdømme og konkurrenceevne. Det er også en måde at reducere usikkerheder på og tilpasse sig krav fra investorer og myndigheder, som forventer en konsekvent og troværdig rapportering.

Historien og udviklingen af assurance i Danmark

Historisk set blev assurance i højere grad udvidet fra ren regnskabsrevision til også at omfatte ikke-finansiel information og operationelle kontroller. I Danmark og resten af verden er standardiseringen af disse ydelser nu drevet af internationale standarder og lokal lovgivning. Med øget fokus på bæredygtighed og et mere komplekst regulatorisk landskab er behovet for uafhængig, objektiv vurdering af data og processer vokset.

Nutidens praksis omkring hvad er assurance er derfor en blanding af traditionelle finansielle kontroller, som revideres, og moderne attestationsengagementer, hvor specialudviklede metoder og checklister anvendes for at sikre troværdighed i ikke-finansielle oplysninger.

Typer af assurance-ydelser

Assurance dækker et bredt spektrum af ydelser, og det er vigtigt at kende forskellen mellem de mest almindelige typer. Her gennemgår vi de vigtigste kategorier og giver eksempler på, hvor og hvornår de typisk anvendes.

Revisionspåtegning og finansiel assurance

Den klassiske form for assurance er en finansiel revision eller en revisionspåtegning. Her bliver virksomhedens årsregnskab gennemgået af en uafhængig part, der udsteder en konklusion om, hvorvidt regnskabet giver et sandt og retvisende billede i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder. Dette er ofte grundlaget for lånebeslutninger, investeringer og regulatoriske krav.

Betegnelsen “revisionspåtegning” er en særlig form for assurance-konklusion, der signalerer, at visse krav og standarder er opfyldt. Selvom dette ofte er forbundet med finansielle oplysninger, kan tilsvarende aktive engagementer udføres for at få for eksempel en garanti for, at tal og bilag stemmer overens. I dag betegnes disse tilbud også som assurance-engagementer, hvor fokus kan være ud over tallene til for eksempel intern kontrol eller risikostyring.

Non-financial assurance og sustainability

Ud over regnskaber bliver ikke-finansielle oplysninger som bæredygtighed, klimaaftryk, samfundsansvar og governance ofte genstand for assurance-ydelser. Her er målet ikke nødvendigvis at slow down numbers, men at give troværdig vurdering af, hvor troværdig og anvendelig informationen er for beslutningstagere og interessenter. I praksis bruger mange virksomheder internationale standarder og rammeværk som ISAE 3000 til at sikre en ensartet tilgang til disse engagementer.

Operativ og teknisk assurance

En tredje gruppe af engagementer fokuserer på operationelle kontroller, it-sikkerhed, datakvalitet og procesforbedringer. Dette kan omfatte vurdering af interne kontrolmiljøer, it-sikkerhedspolitikker og effektivitet af processer i forhold til fastsatte mål og regulatoriske krav. Gennem sådanne engagementer søger virksomheder at dokumentere og forbedre deres operationelle leverancer og risikostyring.

Specialiserede assurance-områder og standarder

Der findes en række internationale standarder for assurance-ydelser. ISAE 3000 er den bredt anvendte standard for ikke-finansiel assurance og for generelle assurance-ydelser. For specifikke områder som it-controles, kan der være yderligere rammer eller branchestandarder. Disse standarder giver en fælles sprog og forventninger til både leverandøren og brugeren af assurance-rapporten.

Sådan udføres et assurance-engagement

Processen i et typisk assurance-engagement følger en disciplineret tilgang, hvor planlægning, gennemførsel og rapportering binder hele forløbet sammen. Her er de væsentlige faser og principper, man som læser bør kende:

Planlægning og risikostyring

Indledningsvis kortlægger den uafhængige part formålet med engagementet, brugere af rapporten og de relevante krav. Man identificerer væsentlige områder og risici for, at informationen ikke er fuldstændig eller retvisende. Planlægningsfasen inkluderer også fastsættelse af materialitet og bestemmelse af den nødvendige evidens, som skal indsamles for at kunne konkludere sikkert.

Evidensindsamling og vurdering

Under udførelsen indsamles dokumentation, tests og observationer, som understøtter konklusionerne i rapporten. Afhængige data bliver evalueret kritisk, og det er typisk her, at prøver og sampling bruges til at danne et retvisende billede af tilstanden i organisationens processer og data.

Dokumentation og evaluering

Alle fund bliver dokumenteret systematisk, og resultaterne sammenfattes i en rapport. Rapporten indeholder typisk en konklusion om, hvorvidt opfyldelsen af kravene er tilfredsstillende, samt observationer og anbefalinger til forbedringer.

Rapportering og formidling

Den endelige rapport præsenteres for ledelsen og andre interessenter. Afhængig af engagementet kan rapporten være rettet mod en bred brugervi, eller være mere målrettet specifikke beslutningstagere såsom bestyrelser, kreditgivere eller regulatoriske organer. Rapportens troværdighed forøges gennem uafhængighed og gennemsigtighed i konklusionerne.

Hvordan påvirker assurance beslutningstagning i virksomheder?

Ved at levere en uafhængig vurdering hjælper assurance med at reducere informations-asymmetri mellem ledelse og interessenter. Investorer får en stærkere basis for at bedømme virksomhedens performance og risiko. Långivere kan navigere finansieringsbeslutninger mere sikkert, og regulatoriske organer får bedre grundlag for at vurdere overholdelse af regler og standarder. Endelig øger det interne kontrolmiljø ofte kvaliteten af operationelle processer og beslutningskvalitet i virksomheden.

For virksomheder er det derfor ikke kun en compliance-øvelse. Det er et værktøj til at forbedre governance, risikostyring og forretningsanalyse. Når et firma systematisk anvender assurance til at evaluere ikke-finansielle data såsom bæredygtighedsindikatorer, styrket medarbejderforhold og governance-strukturer, skaber det også en mere robust og bæredygtig forretningsmodel.

Forskellen mellem audit og broader assurance

En grundlæggende forståelse af forskellen mellem audit og andre assurance-engagementer er nyttig. Audit refererer typisk til regnskabsrevision, hvor hovedformålet er at give en kontra- eller afgivelse af troværdighed til virksomhedens finansielle udsagn. Assurance er bredere og kan være rettet mod ikke-finansielle forhold eller specifikke kontroller. Derudover kan assurance være stærkt tilpasset de informationsbehov, som interessenterne har, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis følger samme juridiske krav som en traditionel audit.

Dansk praksis har tilpasset sig en verden, hvor forskellige interessenter har forskellige behov for beviser og datapunkter. Derfor har mange organisationer valgt at anvende både finansiel revision (audit) og pouløse sikre assurance-engagementer for ikke-finansielle områder og for at styrke deres samlede governance-ramme.

Brancheeksempler og anvendelsesområder

Tilpasningen af assurance til forskellige brancher er en vigtig del af praksis. Her er nogle illustrative eksempler på, hvordan hvad er assurance i praksis anvendes i forskellige sektorer.

Offentlig sektor og regulatoriske krav

I den offentlige sektor er der ofte krav om strengere sikkerhed og gennemsigtighed i offentlige rapporter, hvor assurance hjælper med at dokumentere, at forvaltningsdata og offentlig information er i overensstemmelse med krav og regler. Dette gælder især for store offentlige projekter, budgetter og performancemålinger.

Private virksomheder og kapitalmarkeder

Private virksomheder kan bruge assurance til at styrke deres finansielle og ikke-finansielle informationers troværdighed over for investorer og banker. Dette kan igen sænke omkostningerne ved kapital og forbedre adgang til finansiering. Bæredygtighedsrapportering er et voksende område, hvor investorer i stigende grad efterspørger uafhængig bekræftelse af data.

Rådgivning og forsyningskæder

Inden for rådgivning og forsyningskæder kan assurance hjælpe med at verificere processer, leverandørkæder og kvalitetskontrol. Det giver kunder og samarbejdspartnere større tryghed omkring, at produkter og processer møder aftalte standarder og krav.

Praktiske råd til virksomheder, der overvejer assurance

Overvejer din virksomhed at indføre eller udvide en assurance-ordning? Her er nogle praktiske overvejelser, der kan gøre processen mere gnidningsfri og værdiskabende.

• Definer klart formålet og brugerne af rapporten. Hvad vil interessenterne have ud af assurance-rapporten?
• Vælg den rette type assurance. Skal det være finansiel, ikke-finansiel, eller en kombination?
• Vurdér datas kvalitet og tilgængelighed. Har I de nødvendige dokumenter og systemer til at understøtte en uafhængig vurdering?
• Overvej standards og rammer. ISAE 3000 og relevante lokale standarder giver en fælles forståelse og forventninger.
• Planlæg for tidsrammer og ressourcer. Assurance-engagementer kræver tilstrækkelige ressourcer og en realistisk tidsplan.
• Arbejd tæt med en autoriseret og uafhængig leverandør. Tillid og kommunikation er afgørende for et vellykket engagement.

Ofte stillede spørgsmål om Hvad er assurance

Her finder du korte svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring hvad er assurance og hvordan det virker i praksis.

1. Hvad er forskellen mellem assurance og revision? Assurance dækker både finansielle og ikke-finansielle oplysninger og kan inkludere evaluering af processer og kontroller, mens revision traditionelt fokuserer på regnskabet og udarbejder en revisionspåtegning.
2. Hvornår har jeg brug for assurance? Når brugere af informationen kræver højere troværdighed, eller når regulatoriske krav og investorkrav gør det nødvendigt for at understøtte beslutninger.
3. Hvilke standarder bruges i assurance? ISAE 3000 er den grundlæggende standard for ikke-finansiel assurance og generelle engagements; andre standarder kan gælde for specifikke områder som it og governance.
4. Er assurance obligatorisk for alle virksomheder? Ikke nødvendigvis; det afhænger af lovgivning, regulatoriske krav og virksomhedens behov for troværdighed i data og processer.
5. Hvordan vælger man en leverandør? Overvej uafhængighed, erfaring inden for den relevante sektor, referencer og kommunikationsevner i forhold til jeres mål.

Konklusion: Hvorfor hvad er assurance er mere aktuelt end nogensinde

Vi har set, at svar på spørgsmålet hvad er assurance ikke blot handler om at få et pletfrit regnskab, men om at skabe troværdighed i hele virksomheden. Assurance hjælper med at synliggøre processer, data og governance, hvilket styrker beslutningsgrundlaget for ledelse, investorer og andre interessenter. I en verden med øgede krav til gennemsigtighed og et hurtigt skiftende regulativt landskab bliver assurance et kerneelement i økosystemet omkring økonomi og finans. Ved at investere i relevante og kvalitetsdrevne assurance-engagementer kan virksomheder ikke blot opfylde krav, men også opnå en konkurrencemæssig fordel gennem stærkere governance og bedre risikostyring.

Når du næste gang møder spørgsmålet hvad er assurance, bør du tænke på det som en ramme, der hjælper med at sikre, at den information, beslutninger hviler på, er til at stole på. Sørg for høj faglighed, uafhængighed og klare forventninger til brugerne, og du står stærkt i et marked, hvor troværdighed er en af de mest værdifulde aktiver.